Bodilprisen 1969
I 1969 var der ekstraordinært og fornemt besøg til Bodil-festen i Imperial. Franskmanden Jacques Tati var kommet til København for at hente sin pris for ‘Playtime’.
Men ellers var det året, hvor ‘Balladen om Carl-Henning’ og i den sammenhæng Jesper Klein fik pris. Det gjorde Kirsten Peuliche også for ‘Tænk på et tal’. Peter Refn fik hele to Bodil-priser – en for kortfilmen ‘Eftermiddagsgæsten’ og en for sin import af Rays indiske mesterværk ‘Sangen om vejen’, årets bedste ikke-europæiske film.
Årets vindere
Bedste mandlige hovedrolle: Jesper Klein (Balladen om Carl-Henning)
Bedste kvindelige hovedrolle: – (-)
Bedste mandlige birolle: – (-)
Bedste kvindelige birolle: Kirsten Peuliche (Tænk på et tal)
Bedste danske film: Balladen om Carl-Henning af Lene og Sven Grønlykke
Bedste europæiske film: Playtime af Jacques Tati
Bedste ikke-europæiske film: Sangen om vejen af Satyajit Ray
Bedste dokumentarfilm: Eftermiddagsgæsten af Peter Refn
Æres-Bodil: Peter Refn (biografdirektør) for sin import af Rays indiske mesterværk ‘Sangen om vejen’