Bodilprisen 1990
1990 var en herlig ensidig affære. I endnu højere grad end i 1988.
‘Dansen med Bodil’ lød en af avisernes overskrifter, og det var da også Kaspar Rostrups Oscar-aktuelle film ‘Dansen med Regitze’, der ryddede bordet. I Dagmar kunne aftenens to konferenciers Kim Schumacher og Michael Meyerheim dele de eftertragtede statuetter ud til instruktøren Kaspar Rostrup og hans skuespillere Frits Helmuth, Henning Moritzen, Ghita Nørby og Kirsten Rolffes.
En Bodil-historisk triumf. Til udlandet afsendte man priser til Kieslowski’s ‘En lille film om kunsten at dræbe’ og Frears’ ‘Farlige forbindelser’.
Årets vindere
Bedste mandlige hovedrolle: Frits Helmuth (Dansen med Regitze)
Bedste kvindelige hovedrolle: Ghita Nørby (Dansen med Regitze)
Bedste mandlige birolle: Henning Moritzen (Dansen med Regitze)
Bedste kvindelige birolle: Kirsten Rolffes (Dansen med Regitze)
Bedste danske film: Dansen med Regitze af Kaspar Rostrup
Bedste europæiske film: En lille film om kunsten at dræbe af Krzysztof Kieslowski
Bedste ikke-europæiske film: Farlige forbindelser af Stephen Frears