Og vinderne er…

Årets Bodilpriser blev uddelt for 68. gang ved et stort show på Bremen Teater i København anført af aftenens vært Troels Lyby.

Den helt store vinder blev Bille Augusts familiedrama ”Stille Hjerte”, der løb med hele fire priser, deriblandt den nye pris Årets Filmmanuskript. Søren Balles debutfilm ”Klumpfisken” modtog både prisen for Bedste mandlige hovedrolle og Bedste kvindelige birolle. Ghita Nørby overrakte årets Æres-Bodil til Viggo Mortensen, der modtog prisen for sin lange og inspirerende karriere og fordi han har medvirket til at knytte et bånd mellem Danmark og den internationale filmverden.

De eftertragtede Bodilstatuetter fordelte sig således:

”Stille Hjerte” modtog prisen for Bedste film.

Bedste mandlige hovedrolle gik til Henrik Birch for sin præstation i ”Klumpfisken”.

Danica Curcic vandt for Bedste kvindelige hovedrolle for sin rolle i ”Stille Hjerte”.

Susanne Storm blev belønnet med prisen for Bedste kvindelige birolle for sin præstation i ”Klumpfisken”.

Prisen for Bedste mandlige birolle gik til Pilou Asbæk for sin rolle i ”Stille Hjerte”.

Bedste dokumentarfilm blev Joshua Oppenheimers ”The Look of Silence”.

Årets Sær-Bodil gik til filmklipper Molly Malene Stensgaard, som har udmærket sig særligt under arbejdet med Lars Von Triers ”Nymphomaniac” i både den lange og den korte version.

Viggo Mortensen modtog årets Æres-Bodil for sin lange og inspirerende karriere, der til stadighed knytter stærke bånd mellem Danmark og filmverdenen.

Fotografprisen gik til Niels Thastum for sin spillefilmsdebut på den danske varulvegyser ”Når Dyrene Drømmer”.

Henning Bahs Prisen blev overrakt til scenograf Rie Lykke for ”Kapgang”.

Årets Filmmanuskript blev uddelt for første gang i år, og prisen gik til Christian Torpe for ”Stille Hjerte”.

”Force Majeure”, instrueret af svenske Ruben Östlund, vandt prisen for Bedste ikke-amerikanske film.

Bedste amerikanske film blev “Boyhood” instrueret af Richard Linklater.

 

Vindere for filmåret 2014

Bedste film
”Stille Hjerte”

Bedste mandlige hovedrolle
Henrik Birch i ”Klumpfisken”

Bedste kvindelige hovedrolle
Danica Curcic i ”Stille Hjerte”

Bedste mandlige birolle
Pilou Asbæk i ”Stille Hjerte”

Bedste kvindelige birolle
Susanne Storm i ”Klumpfisken”

Bedste ikke-amerikanske film
”Force Majeure”

Bedste amerikanske film
”Boyhood”

Bedste fotograf
Niels Thastum for ”Når Dyrene Drømmer”

Bedste dokumentarfilm
Joshua Oppenheimers ”The Look of Silence”

Sær-Bodil
Molly Malene Stensgaard

Æres-Bodil
Viggo Mortensen

Henning Bahs Prisen
Rie Lykke for ”Kapgang”

Årets Filmmanuskript
Christian Torpe for ”Stille Hjerte”